Likør
Likør er en sød spiritustype. Den kan smages til med krydderier, urter, bær eller frugt.
Helt tilbage i det 14. århundrede fremstillede de franske og italienske munke likør til medicinsk brug, ofte efter tophemmelige opskrifter. Nogle af disse historiske opskrifter bruges stadig i dag, og er stadig omgæret af hemmelighedskræmmeri på højeste niveau. Likør blev længe opfattet som en eksklusiv og dyr drik, der kun blev nydt af samfundets øverste spidser. Likøren fik sit store, folkelige gennembrud i Sverige i starten af det 19. århundrede, hvor en hel ny type beværtning så dagens lys i Stockholm, nemlig det såkaldte “schweizeri”. Her kunne man både nyde kaffe, te, chokolade og som noget nyt, likør.